Strategic Commissioning Manager per 1. januar 2018
Den 1. januar 2018 tiltrådte jeg som Strategic Commissioning Manager i Københavns Lufthavne. Dette er kulminationen af 2,5 års arbejde med udarbejdelsen af en lufthavnsspecifik Commissioning proces.
Fra byg til drift
Antallet af passagerer der benytter Københavns Lufthavn er stødt stigende, og vi har et mål om, at vi skal runde 40 millioner om året – hvilket er en stigning på 10 millioner! Det er ambitiøst mål, der sætter store krav til vores infrastruktur, drift og medarbejdere. Det er dog et mål, som jeg er sikker på, at vi nok skal nå samtidig med, at vi sikrer en effektiv lufthavn.
Cx og strategimål
Vi har derfor valgt, at vi vil arbejde mere strategisk med vores Commissioning proces. Dette inkluderer blandt andet:
1) Implementere Commissioning som en fast del af vores projekter
2) Vores Commissioning proces skal være dynamisk og løbende kunne tilpasses/udvikles
3) Integrere eksisterende projektprocessor i Commissioning og vice versa for en holistisk tilgang
4) Defineret skalering uden at gå på kompromis med processen
5) Konkrete cost-benefit vurderinger
Som resten af Commissioning branchen arbejder vi med mange forskellige metoder til eftervisning af Commissioning processens økonomiske værdi ved cost-benefit modeller. Jeg er meget interesseret i nye vinkler på, hvordan man kan eftervise den økonomiske værdi. Hvis du har erfaringer eller ideer til hvordan man kan eftervise værdien, må du meget gerne kontakte mig på ttj@ttj.dk.
Thomas T. Jarløv
Strategic Commissioning Manager